Velkommen

Velkommen hos læge Louise Kandrup
Lægeklinikken er beliggende i Lægehuset på Bøgebakken 40, indgang A.
Tlf: 32 22 01 05
Fax: 32 22 01 07
Klinikken har aktuelt LUKKET for tilgang af nye patienter. Kontakt Helsingør Kommunes Borgerservice ved evt. ønske om lægeskift.
I Lægehuset på Rønnebær Allé kan du foruden lægeklinikken også finde: neurolog, almen kirurg, ortopæd kirurg, fodterapeuter, psykologer og tandlæger.
Konsultation foregår efter aftale. Klinikken har en tidsbookning som følger princippet Tid Samme Dag. Det indebærer, at du ringer på den pågældende dag, du ønsker at få en tid (både til akutte og ikke-akutte problemstillinger) mellem kl.08-12. Du er da næsten helt sikkert på at få en tid den dag, du ringer og ønsker en tid. HUSK sundhedskort/sygesikringskort!
Der er telefonkonsultation ved både læge og sygeplejerske hver morgen fra kl. 08-09. I dette tidsrum kan man tale med læge eller sygeplejerske om korte lægefaglige spørgsmål (prøvesvar, spørgsmål vedr. medicin etc.) samt evt. ønske om hjemmebesøg og naturligvis tidsbookning. Dette er tiltænkt korte henvendelser, da der er pres på telefonen og kan ikke erstatte en reel konsultation. Når der ringes op, bliver man bedt om at taste CPR-nummeret på den person henvendelsen drejer sig om. Dette gør, at journaloplysningerne kommer frem direkte, når vi tager telefonen.
Sygeplejerske Marleen har telefontid dagligt fra kl. 08-09. I dette tidsrum kan der bestilles tider, receptfornyelse af fast medicin, der kan gives svar på visse blodprøver og resultat af diverse undersøgelser etc. Du bedes venligst gøre opmærksom på, hvilket helbredsproblem, du gerne vil have hjælp med, når du bestiller en tid. Der kan bestilles tid til læge eller sygeplejerske.
Lægesekretær Eva passer telefonen og receptionen mandag til torsdag fra kl. 08-14 (dog lukket i frokostpausen kl.12-13) samt fredag fra kl. 08-12. I dette tidsrum kan der bestilles tid til læge eller sygeplejerske, ordnes receptfornyelse af fast ordineret medicin foruden gives almen rådgivning og information om sygdomsrelaterede spørgsmål samt informeres om svar på visse undersøgelsesresultater og blodprøver.
Hjemmebesøg/sygebesøg planlægges fortrinsvist sammen med lægen om morgenen mellem kl.08-09. Det er tiltænkt patienter med væsentlig nedsat førlighed. Generelt kan der gives en noget bedre behandling i lægekonsultationen fremfor i hjemmet. I konsultationen er der nem adgang til journaloplysninger og alt diagnostisk udstyr samt hjælp fra plejepersonalet ved behov. Det er lægens vurdering, om der er behov for akut sygebesøg.
E-mail (E-konsultation) henvendelser kan ikke benyttes ved akut sygdom, idet der må påregnes en svarstid på 2-3 arbejdsdage. e-mailkonsultation bruges til at stille konkrete spørgsmål vedrørende sundhed og helbred. Det er også muligt, at få svar på diverse prøveresultater. Svar gives hurtigst muligt og oftest samme dag. Det kan dog ikke erstatte en lægekonsultation.
Ventetid og ventelister: der kan forekomme ventetid i klinikken. Dette kan skyldes akut sygdom, som må prioriteres over de ventende eller løsning af uforudsete helbredsproblemer, som ender med at kræve længere tid. I akutte situationer med mennesker vil der altid kunne opstå ventetid. Dette bedes der om forståelse for. Klinikken har derimod afskaffet ventelisterne og indført “Tid Samme Dag“. Ventetiden kan forsøges at undgås ved at:
– man kommer til tiden og gerne lidt før.
– medbringer altid sygesikringsbeviset/sundhedskortet – også ved tid hos sygeplejersken eller ved forespørgsler i skranken.
– undgår at bestille tid så tæt på uopsætlige aftaler andet steds, at ventetid bliver et problem og giver stress.
– husker altid af afbestille en tid, hvis man bliver forhindret i at komme, så en anden patient kan få glæde af tiden.
– hvis ventetid forekommer: hav forståelse og vær tålmodig. Ventetid kan let opstå, når man har med (akut) syge mennesker at gøre.
OBS: klinikken holder frokost dagligt fra kl.12:30-13:00. Det er venligt om henvendelser i dette tidsrum minimeres.
Udenfor klinikkens åbningstid, dvs. efter kl.16.00 på hverdage samt i weekender og på helligdage, henvises ved AKUT opstået sygdom til AKUT telefonen på 1813. Ved akut livstruende uopsættelig sygdom ringes 112.
Ved betaling for lægeerklæringer, kørekort, vaccinationer etc. kan der betales med Dankort, mobilepay eller kontant.
Under menu-knappen “Selvbetjening” kan du:
- Bestille tid
- Forny recepter på fast medicin
- Skrive til lægen (e.mail konsultation)
- Læse beskeder fra lægen
For at få adgang til selvbetjeningsdelen skal alle brugere oprettes med brugernavn og adgangskode. Tryk på knappen “Selvbetjening” og følg vejledningen.
Læge Louise Kandrup:
Læge fra Københavns Universitet 2003
Speciallæge i Almen Medicin 2011
Praktiserende læge siden 2012
Medlem af: Den almindelige danske lægeforening, Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Selskab for Almen Medicin
Overenskomst med sygesikringen: Ja
Aktuelt
VACCINATIONSDAGE OKTOBER 2022
Klinikken holder “åbent hus” og vaccinerer mod influenza, Covid 4. stik (Pfizer) og pneumokok til de målgrupper som Sundhedsstyrelsen har meldt ud.
MANDAG D. 3/10 KL. 08.00-12.00 OG KL. 13.00-16.00 OG TIRSDAG D. 4/10 KL. 10.00-12.00 OG KL. 13.00-14.00.
Mød op eller ring til klinikken og book en tid til vaccination på en af de ovennævnte dage.
Ring venligst til klinikken ved evt. spørgsmål eller hvis du har brug for en tid en anden dag end de oplyste ovenfor.
BRUG AF MUNDBIND
Alle patienter med symptomer på infektion i luftveje (fx forkølelse, hoste m.v.) anbefales at bruge mundbind for at forebygge smittespredning med covid-19 og andre luftvejsinfektioner i venteværelset.
COVID-19 VACCINATION, 4. STIK
Vaccinationsprogrammet for COVID-19 forventes at genstarte d. 1/10-22. Nogle af de mest sårbare grupper (fx plejehjemsbeboere og de allerældste) kan få tilbuddet om COVID-19 vaccination fra midten af september. Ligeledes kan de allermest sårbare få en booster-vaccination hen over sommeren – dette kræver visitation fra læge, kontakt din læge og hør nærmere herom.
Sundhedsstyrelsen planlægger, at efterårets vaccinationsindsats mod COVID-19 målrettes personer på 50 år og ældre samt personer yngre end 50 år, som har en særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 – fx personer med et svært nedsat immunforsvar.
Klinikken vil kunne tilbyde at vaccinere ovennævnte målgrupper fra starten af september 2022.
OBS CORONA VIRUS, COVID-19
Hvis du har symptomer, som kan være forenelig med Corona virus i form af: forkølelse, feber, halssmerter, hoste, hovedpine, muskelsmerter, diarré el. opkast, almen træthed eller vejrtrækningsbesvær eller har haft kontakt med en person, som er smittet eller mistænkt for smitte skal du lade dig PCR-teste eller du kan RINGE til din læge i tidsrummet fra kl. 8.00-16.00. Når klinikken er lukket kan du kontakte 1813. Du SKAL IKKE møde op i klinikken uden forudgået telefonisk kontakt. Ved mistanke om infektion eller alvorlig sygdom, vil man blive henvist til undersøgelse og behandling på sygehuset – dette for at mindske smittespredning via klinikken.
FØLG STADIG RÅDENE OM AT FOREBYGGE SMITTE – ISÆR HVIS DU IKKE ER VACCINERET
Bliv hjemme og bliv testet, hvis du har symptomer
Hold afstand
Luft ud og skab gennemtræk
Vask dine hænder tit og/eller brug håndsprit
Gør rent, særligt overflader som mange rører ved
Søg mere information på www.coronasmitte.dk el. kontakt den myndigheds fælles hotline 70 20 02 33
BRUG AF MUNDBIND ER IKKE LÆNGERE NOGET KRAV, MEN KAN ANBEFALES I VENTEVÆRELSER OG LIGN., HVOR MANGE MENNESKER ER SAMLET, OG DER KAN VÆRE RISIKO FOR SMITTE.
PNEUMOKOKVACCINATION
Pneumokokvaccination er nu gratis for alle, der er fyldt 65 år eller derover, børn med udvalgte kroniske sygdomme og borgere, som er i særlig risiko. Vaccinationen fås hos egen læge, kontakt venligst klinikken for tid og/eller mere information.
Nyhed fra september 2019: Gratis HPV vaccination for drenge der er fyldt 12 år d. 1. juli 2019 eller derefter.
Klinikken har fremadrettet LUKKET hver fredag i lige uger, altså hver anden fredag, og henviser på disse dage ved akut opstået sygdom til Læge Frederik Vibe-Hastrup på 49 13 40 60 i Espergærde, Hovvej 44 A. Dette er for at imødese de øgede krav om efteruddannelse og kvalitetssikring og administration.
H U S K klinikken har tidsbookning som følger princippet Tid Samme Dag hvilket betyder, at man ringer (mellem 08-12) den dag man ønsker en tid og så gives der, foruden i helt særlige situationer, en tid samme dag.
SUNDHED.DK: få overblikket på sundhed.dk . På den offentlige sundhedsportal sundhed.dk kan du i Medicinkortet se, hvor mange udleveringer du har tilbage og checke om din recept er udløbet. Under “laboratoriesvar” kan du se svar på dine prøver 72 timer efter prøven er taget. Log ind med din NemID på sundhed.dk
Akkreditering: klinikken har gennemgået akkreditering og er blevet godkendt.
Klinikken har gennemgået en God Adgang mærkning igen i december 2019: rapporten kan læses her: http://www.godadgang.dk/
Kontakt
- Læge Louise Kandrup, Bøgebakken 40, 3000 Helsingør
- +45 32 22 01 05